I fuld sving på Odins Bro
Teknikerne arbejder på højtryk med at forberede drejebroen, der skal være Odenses nye vartegn, Odins Bro.
De to hovedfag til Odins Bro blev lastet i Shanghai i starten af august. Med en længde på små 100 meter vejer de godt 2.000 tons. (Foto: MT Højgaard).
Læs mere: Fra Shanghai til Odense.
- Vi er i gang med at montere alt hvad der er af el-kabler og hydraulikslanger, sådan så vi på et senere tidspunkt kan dreje med broen, siger Stig Langsager, projektleder i Odense Kommune, til TV2 Fyn.
Mens teknikere og elektrikere arbejder inde i broen, er håndværkere i gang oven på broen med at lægge asfalt og slibe stålet.
Kanalforbindelsen på plads midt i 2014
De to brofag på hver 2.000 ton blev i starten af oktober sejlet det sidste stykke fra Odense Havneterminal ind i Odense Kanal.
Læs mere: Odins Bro er nået i land.
Broen skal være med til at lede al gennemgående trafik uden om Odenses bymidte for på den måde at skabe bedre plads for byens bilister. Odins Bro bygges som en 4-sporet vej, og det forventes, at over 30.000 biler dagligt kommer til at krydse den 350 meter lange bro, når hele kanaforbindelsen står færdig medio 2014.