23948sdkhjf

Kerteminde-opgave til Ullerslev-entreprenør

Etableringen af en spildevandsledning langs Hindsholmvej i det østlige Kerteminde er lagt i hænderne på entreprenørfirmaet JDH Anlæg.
Kerteminde Forsyning – Spildevand er i gang med etableringen af ny en spildevandsledning mellem Langegade og Hindsholmvej 2 i Kerteminde.

Det er firmaet JDH Anlæg, som udfører arbejdet, da forsyningsselskabet ikke har egen entreprenørafdeling.

Frem til uge 49 udføres arbejdet i den vestlige vejside. Herefter flyttes det til den østlige vejside. Kerteminde Forsyning – Spildevand forventer, at arbejdet vil blive afsluttet i uge 51.

Flere sideløbende projekter
Etableringen af spildevandsledningen sker sideløbende med, at Kerteminde Kommune etablerer en cykelsti langs Hindsholmvej mellem Hans Schacksvej og Marinavejen.

På den østlige side bliver der etableret cykelsti fra Hans Schacksvej til Ndr. Ringvej, hvor den føres ned på strandarealet frem til Ærenprisvej. Fra Marinavejen og frem til Ærenprisvej vil stien blive udformet som en delt sti.

På den vestlige side vil der blive etableret cykelsti fra Hans Schacksvej frem til campingpladsen. Herfra etableres der cykelbane frem til bygrænsen.

Arbejdet er planlagt udført i etaper i perioden oktober 2013 - december 2014. Etape 1 er etablering af cykelsti i begge vejsider mellem Hans Schacksvej og Marinavejen. Denne etape forventes færdiggjort i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094