23948sdkhjf

Priser til smukke huse og bymiljøer

Øerne i Ørestad, Vester Voldgade og Fælledparken var blandt prismodtagerne, da ”Gode og smukke bygninger og bymiljøer i Københavns Kommune” blev præmieret.
Københavns Kommune hædrer en gang om året smukt byggeri og gode bymiljøer. I bedømmelsen lægges der vægt på, at arkitekturen tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og samlet set bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.

Og netop kvalitet i bymiljøet mener kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev i høj grad, at der er tale om ved dette års uddeling.

- Vi har i år blandt andet valgt at præmiere tre meget smukke bymiljøer, hvor bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører i samarbejde har skabt nogle fantastiske rum, der hver for sig er med til at gøre København til en mere spændende og oplevelsesrig by, siger Pia Allerslev.

I år uddeles seks priser:
Øerne i Ørestad: Arkitekterne har arbejdet med konsekvens og med stor motivmæssig disciplin. Det er simpelthen et enkelt, poetisk og smukt projekt

Vester Voldgade: På Vester Voldgade kan man tage en pause og sidde i solen og opleve hverdagslivet. Eller man kan være aktiv med spil og leg eller måske bare passere i ro og mag

Fornyelse af Fælledparken: Den gamle park er i dag et sted, hvis aktiviteter og rammer appellerer til mennesker i alle aldre. Fælledparken kalder på at blive brugt – og det bliver den

Restaurering af Dannerhuset: Det nye Dannerhus er et fornemt eksempel på at kulturarv både kan bevares og udvikles med ydmyghed og respekt for det originale

Trollbeads Domicil: Der er tale om et kompromisløst projekt, som har krævet mod hos bygherren og stort talent hos arkitekten at gennemføre - et vellykket hus hele vejen igennem

Børnekulturhuset Ama’r: Børnekulturhuset Ama’r er et fedt sted at være barn og ung

Bygningspræmiering 2013 – priser:
Øerne i Ørestad
Arkitekt: ORT, Open Rescerch Team – diplom og 10.000 kr.
Bygherre: By & Havn – diplom

Vester Voldgade
Arkitekt: Cobe – diplom og 10.000 kr.
Landskabsarkitekt: GHB Landskabsarkitekter a/s – diplom og 10.000 kr.
Bygherre: Københavns Kommune - diplom

Fornyelse af Fælledparken
Landskabsarkitekt: Bisgaard Landskabsarkitekter ApS – diplom og 10.000 kr.
Bygherre: Københavns Kommune - diplom

Restaurering af Dannerhuset
Arkitekt: Varmings Tegnestue ApS – diplom og 10.000 kr.
Bygherre: Danner – diplom og 10.000 kr.

Trollbeads Domicil
Arkitekt: BBP Arkitekter A/S – diplom og 10.000 kr.
Bygherre: Lise Aagaard Copenhagen A/S – diplom og 10.000 kr.

Børnekulturhus Ama’r
Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter ApS – diplom og 10.000 kr.
Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma as – diplom og 10.000 kr.
Rådg. Ingeniør Dominia A/S – diplom og 10.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079