23948sdkhjf

Medejer i konkursramt Engsø-selskab starter nyt firma

Medejer i det konkursramte Engsø-selskab Svend Mortensen A/S starter nyt firma, Tømrermester Lars Mortensen A/S, og genansætter 12 ud af 20 medarbejdere.
Da Engsø Gruppen i midten af oktober begærede de første tre af sine selskaber konkurs, var byggefirmaet Svend Mortensen A/S iblandt de ramte.

Læs mere: Engsø Gruppen begærer tre selskaber konkurs.

Siden har den tidligere medejer og 3. generation i tømrerfirmaet, Lars Mortensen, kæmpet for at køre firmaet videre og sikre nogle af de 20 arbejdspladser, der forsvandt med konkursen.

Læs mere: Fortsat ingen løsning for konkursramt Engsø-selskab.

Det har ikke været muligt at komme til enighed med kurator om at overtage konkursboet. I stedet har Lars Mortensen startet et nyt firma, Tømrermester Lars Mortensen A/S. Det skriver aoh.dk.

- Det er en svær branche lige nu, og måske er beslutningen taget mere med hjertet end med hjernen. Men jeg tror ikke, at jeg ville kunne tilgive mig selv, hvis ikke jeg prøvede at give det et skud mere, siger Lars Mortensen til avisen.

Firmaet har allerede fået en opgave på Herning Gymnasium, hvilket har gjort det muligt at genansætte 12 af de 20 medarbejdere fra det gamle firma.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078