23948sdkhjf

Vinder fundet til 70 boliger i Teglholmen

AI har vundet konkurrencen om 70 almene boliger på Støberigade i Teglholmen.
Boligforeningen 3B’s plan om at opføre 70 familieboliger i Teglholmen, som har været fremsendt Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen i konkurrence om udbud af kommunal grundkapital 2013, er udvalgt til opførsel efter partnerskabsmodellen.

Grunden er beliggende på Teglholmen Øst. Planen skal omdanne det nedslidte industri- og havneområde til et moderne integreret byområde med boliger og erhverv i en ny sammenhæng med kanaler og havnebassiner.

AI har vundet konkurrencen om opførelse af de 70 almene boliger på Støberigade i Teglholmen. Det oplyser firmaet på sin hjemmeside.

Boligtyper, erhverv og parkeringsfaciliteter blandes i projektet for at skabe en social bæredygtighed i bebyggelsen, som skal rumme forskellige mennesker på forskellige tider af dagen. Boligtyperne er varierede fra små studieboliger til store familieboliger. En række fælles rum, fælles tagterrasser og en stor fælles gårdhave skaber rammerne for at et aktivt socialt liv og udeophold. Det gør det til en mangfoldig oplevelse at komme i bebyggelsen og et spændende alternativ til de store monofunktionelle byggerier.

Projektet arbejder med bæredygtighed i en meget bred forstand med fokus på både identitet, diversitet, proces og på robuste tekniske løsninger. Bebyggelsen har fælles gårdrum, 10 fælles taghaver med forskellige funktioner tilknyttet. Taghaverne aktiveres med boldspil, nyttehaver, solterrasser, fælleslokale og fællesvaskeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094