23948sdkhjf

Unik arkitektur i beton, træ og glas på ny spejderhytte

Adserballe & Knudsen er gået i gang med byggeriet af en ny, moderne spejderhytte i Søndermarken på Frederiksberg, og udfører projektet i udstrakt egenproduktion.
Spejderne på Frederiksberg er heldige. De får en flot og spændende hytte, der opføres i udkanten af Søndermarken, den store park på Frederiksberg som også en del af ZOO ligger i.

De kan blandt andre takke Frederiksberg Kommune, Lokale og Anlægsfonden, Realdania, Nordea-fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal for. De har ydet en del af de 13,5 mio. kr., som projektet koster.

Adserballe & Knudsen vandt entreprisen og er gået i gang med arbejdet.

Anderledes samarbejde
Den gamle spejderhytte er blevet til byggekontor, og det glæder projektleder Mikkel Rømer Lausen sig over. I stedet for en container som byggekontor kan han nu hver morgen tænde op i brændeovnen, og hytten emmer af en særlig spejderatmosfære.

- Spejdergruppens byggeudvalg er frivillige, som brænder for deres nye hus. Men de arbejder ikke med byggeri til daglig, og samarbejdet er derfor anderledes, end når vi har en professionel bygherre. Jeg gør mit for at hjælpe dem bedst muligt. Jeg forklarer mere og følger mere op for at sikre, at byggesagen glider godt. Samtidig med et skarpt øje på budgettet, siger Mikkel Rømer Lausen, Adserballe & Knudsen.

Han føler, der næsten er lige så mange detaljer at holde styr på i de 420 etagemeter som på et kæmpeprojekt.

-Kompleksiteten er klart den største udfordring ved projektet. I forhold til sin størrelse er huset ret kompliceret. Sophus Søbye Arkitekter har tegnet et unikt hus med skæve vinkler og detaljer. Og de har skabt et spændende mix af beton, tømmer og glas, der opføres på kanten af Søndermarkens natur, siger Mikkel Rømer Lausen.

Styr på processen trods høje krav
I begyndelsen af december begynder
Fakta:
Bygherre: DDS Søndermark Gruppe
Entreprise: Hovedentreprise
Entreprisesum 13,5 mio.kr.
Totalrådgiver: Sophus Søbye Arkitekter
Landskab: MIST
Ingeniør: Rostgaard Rådgivende Ingeniører
Byggeperiode: 19. sep. 2013 - 14. nov 2014
Adserballe & Knudsen på arbejdet med at støbe fundamenterne, og i april er de så langt, at væggene kan rejses. Rejsegildet er sat til en gang i maj måned.

Adserballe & Knudsen udfører projektet i udstrakt egenproduktion. Det er vante materialer med in situ beton, tømmerarbejde, aptering mm. Der er derfor ro på de indre linjer og styr på processen trods de høje krav til løsninger og kompleksitet i huset.

MIST landskabsarkitekter har udnyttet den skrånende grund optimalt med et uderum i flere niveauer og indretning af lege- og aktivitetsplads med Base Camp, bålplads mm.

Det nye hus er beregnet til flere brugere. Spejderne skal anvende lokalerne på lige fod med andre aktive i området. Løbere i Søndermarken kan tage bad og skifte. Andre grupper kan anvende mødelokalerne og udeområdets faciliteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078