23948sdkhjf

Teglvirksomhed får grønt løft: Erstatter fossile trucks med el

Den nye elektriske model kombinerer dieseltruckens holdbarhed med nul-emissioner

Petersen Tegl har taget et skridt i en grønnere retning ved at udskifte deres gas- og dieseltruck med 13 elektriske Linde X-gaffeltruck.

De nye truck, der blev leveret i slutningen af 2024, er et led i virksomhedens mål om at reducere sin miljøpåvirkning og optimere sin interne logistik.

- Vi har valgt at tage skridtet fuldt ud og har elektrificeret hele Linde-flåden. Vi bruger grøn strøm fra solceller, optimerer energien på vores produktionsanlæg og følger med i den teknologiske udvikling. Vi arbejder med grøn biogas, deltager i et udviklingsprojekt om brint og ønsker at opfange CO2 fra ovnenes røggasser, udtaler økonomidirektør Poul Martin Kjeldsen fra Petersen Tegl i en pressemeddelelse.

De nye Linde X-gaffeltruck er udstyret med Lithium-ION batterier, som er produceret af N.C. Nielsen, og de drives af grøn strøm. 

Denne strøm stammer fra en dansk solcellepark, som Energi Danmark har opført for en gruppe virksomheder. 

Gennem en Power Purchase Agreement (PPA) har Petersen Tegl forpligtet sig til at købe grøn strøm i en periode på 10 år, hvilket sikrer, at Linde-maskinerne fremover vil køre på bæredygtig energi.

- Det er energitungt at fremstille teglsten, da de skal brændes og tørres i store produktionsanlæg. Netop derfor gør vi alt menneskeligt muligt for at mindske miljøpåvirkningen og finde nye metoder til at optimere energiforbruget. På sigt regner vi med at skulle bruge syntetiske brændstoffer, som er mere skånsomme over for miljøet, siger Poul Martin Kjeldsen.

Linde X-modellen er en ny type elektrisk gaffeltruck, der kombinerer kraften og holdbarheden fra en dieseltruck med dynamikken og nul-emissionerne fra en elektrisk gaffeltruck

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095