23948sdkhjf

Ombygger for 42 millioner kroner: Hovedentreprise er nu i udbud

Projektet vil skabe et moderne botilbud med 62 boliger i Norddjurs Kommune

Region Midtjylland har udbudt hovedentreprisen for renovering og udbygning af botilbuddet Tangkær, som hører under Special Socialpsykiatri Voksne og ligger i Ørsted i Norddjurs Kommune. 

Den anslåede kontraktværdi for byggeopgaven er 42 mio. kr.

Projektet er en del af den større ombygning af Tangkær, som vil skabe et moderne botilbud med 62 boliger, der fordeles på to afdelinger: en for borgere med svære psykiske lidelser og en for borgere med Huntingtons sygdom.

Det fremgår af Projektagenten, Building Supplys søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Opgaven, der nu er sendt i udbud som hovedentreprise, omfatter blandt andet opførelse af 26 nye boliger i præfabrikerede moduler samt nedrivning af en eksisterende boligfløj på 850 m². 

Desuden skal 1-rumsboliger ombygges til 2-rumsboliger, og der er mulighed for at ombygge og istandsætte en eksisterende kontorfløj.

Renoveringen er en del af et længerevarende projekt, der startede med en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til projektering i juni 2023. I november 2024 blev der afsat yderligere 53 millioner kroner til projektets realisering.

Arbejdet vil blive udført i flere faser, hvor den sidste etape forventes at være færdig i slutningen af 2027.

Projektet har fokus på at gennemføre ombygningen uden genhusning af beboerne, hvilket betyder, at byggeriet vil blive opdelt i faser med forskudt ibrugtagning. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078