23948sdkhjf

Overenskomst på plads for stort område af metalindustrien

Cirka 10.000 ansatte i metalindustrien er omfattet af den overenskomst, der fredag blev landet mellem Tekniq, 3F Industri, Dansk Metal og Blik & Rørarbejderforbundet

Højere arbejdsgiverbidrag til pension og fritvalgsordningen og højere løn til lærlingene er blandt resultaterne i den overenskomst for en del af metalindustrien, der faldt på plads fredag. 

Det skriver Tekniq i en pressemeddelelse.

- Aftalen sikrer stabilitet i en verden, hvor handelskrige i stigende grad skaber usikkerhed - især for det eksporterende erhvervsliv. Det gælder ikke mindst i industrien, og derfor er det også helt afgørende, at vi nu er nået i mål med en aftale, der sætter en fornuftig ramme og øger fleksibiliteten ude i virksomhederne, udtaler Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.

Overenskomstaftalen er indgået mellem Tekniq, Dansk Metal, 3F Industri og Blik & Rørarbejderforbundet og løber indtil den 1. marts 2028. 

Aftalen skal nu til afstemning hos medlemmerne og bliver den stemt igennem, vil den gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2025.

- Aftalen afspejler, at det går godt i virksomhederne – det er kun rimeligt, at vores medlemmer mærker det og får flere penge i lønposen. Samtidig får vi nye rettigheder til at holde fri sammen med familien. Og så er det en vigtig sejr, at arbejdsmiljørepræsentanternes store indsats nu bliver anerkendt med et vederlag. De gør en stor forskel for sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen, og det fortjener respekt, udtaler forhandlingschef i Dansk Metal Kasper Palm.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.062