23948sdkhjf

Tømrerfirma modtog strakspåbud fra Arbejdstilsynet

Nye sikkerhedsregler skaber frustration i byggebranchen

Arbejdstilsynet har udstedt to strakspåbud til det nordfynske tømrerfirma JK Byg & Montage under et uanmeldt besøg på en byggeplads i Vissenbjerg.

Påbuddene vedrørte manglende sikkerhed på stilladser og håndtering af formodede asbestholdige tagplader, hvilket senere viste sig at være en fejlvurdering.

Det skriver Fyens.dk.

Frustreret

Byggeleder Claus Harboe Christensen udtrykker frustration over de nye regler og deres implementering i branchen. 

Han mener, at kravene er uforholdsmæssigt strenge sammenlignet med praksis på andre byggepladser.

- Vi føler lidt, at vi er foregangspersoner her. Vi ved godt, at det er Arbejdstilsynet, der har ret, og vi er nødt til at lægge os fladt ned, og vi vil heller ikke miste en medarbejder i en ulykke, men her synes vi bare, at der er nogle krav, som ingen andre i byggebranchen løfter endnu, og det er frustrerende, fortæller Claus Harboe Christensen til mediet.

Nye regler

Fra januar 2025 er der trådt nye regler i kraft for håndtering af asbestholdige tagplader. Ifølge Fyens havde K Byg & Montage arbejdet på et hus, hvor BBR-registret angav, at taget indeholdt asbest. Men det gjorde det ikke. 

Til mediet forklarede Claus Harboe Christensen, at de godt kunne se, at taget ikke indeholdt asbest, men de sendte det ikke ud til test, og derfor kunne de ikke dokumentere det.

For at rette op på situationen måtte firmaet få lavet tests af tagpladerne, og det viste sig, at de havde ret. Dette gjorde det muligt at fortsætte arbejdet med at skifte taget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14