23948sdkhjf

90 millioner kroner til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus

Et nyt sengeafsnit ved Aarhus Universitetshospital skal bygges for at styrke retspsykiatrien med flere pladser og bedre rammer for behandling. Byggeriet ventes færdigt i 2026

Region Midtjylland opfører et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit ved Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Byggeriet, der bliver på cirka 4.500 kvm, skal rumme 16 sengepladser samt kontor- og mødefaciliteter til mindst 50 medarbejdere.

Projektet er en del af en national indsats for at styrke retspsykiatrien og finansieres gennem finansloven for 2020, hvor regeringen afsatte 90 mio. kr. til området. 

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fremhæver i en pressemeddelelse, at projektet er et vigtigt skridt i udviklingen af retspsykiatrien i regionen. Han understreger samtidig, at den nye enhed vil sikre bedre forhold for både patienter og ansatte.

- Et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit vil ikke bare give mere luft i retspsykiatrien, men vil også lette almenpsykiatrien, der fremover i mindre grad skal gribe retspsykiatriske patienter. Derfor er det også en bred styrkelse af Psykiatrien, at der nu tages hul på med det nye byggeri, siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Byggeriet opføres som et OPP-samarbejde med PKA Skejby som leverandør, Nordstern som entreprenør og Wicotec Kirkebjerg som driftspartner. PKA Skejby står også bag psykiatriens øvrige bygninger på Aarhus Universitetshospital.

Byggeriet forventes at begynde den 6. marts 2025 og vil efter planen stå færdigt i efteråret 2026. De første patienter ventes at kunne modtage behandling i begyndelsen af 2027.

Det nye afsnit bliver en del af den eksisterende psykiatriske afdeling i Skejby, som i forvejen rummer specialiserede tilbud til patienter med behov for psykiatrisk behandling under skærpede sikkerhedsforanstaltninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.306