Tarkett fjerner ftalater
Gulvproducenten har indledt udfasningen af ftalater som blødgørere i vinylgulve. Det sker som led i Tarketts arbejde for en mere bæredygtig udvikling.
- Vi vil være pionerer inden for bæredygtig udvikling og øko-innovation. Tidligere har vi arbejdet med et lavt emissionsniveau i produkter, udfasning af biocider og genbrug. Nu vil vi også begynde at udfase ftalater fra vores vinylgulve på globalt plan.
Ny produktserie bliver startskud
I Norden har Tarkett i de seneste år brugt ftalatfri teknologi på sin fabrik i Ronneby i Sverige. Allerede i 2009 lancerede de branchens første ftalatfrie homogene vinylgulv med bæredygtige blødgørere. Siden 2011 har de fjernet ftalater fra alle homogene vinylgulve (til offentlige områder / erhvervsområder), der er fremstillet i Sverige.
I 1996 etablerede Tarkett Nordens første anlæg til genbrug af installationsaffald fra vinylgulve. I dag genanvendes ca. 420 tons, hvoraf 75 procent indgår som råmateriale til nye gulve.
Siden 2011 har virksomheden samarbejdet med Cradle to Cradle, og Tarketts linoleum- og trægulve er i dag Cradle to Cradle-certificeret på sølvniveau.
Fra begyndelsen af 2014 vil Tarkett gradvist skifte til ftalatfrie blødgørere i fremstillingen af vinylgulve til både hjem og offentlige rum på alle deres fabrikker i hele Europa. Fabrikker uden for Europa vil følge efter i de kommende år. Den blødgører, Tarkett fremover vil anvende, er godkendt til brug i fødevareemballage og i legetøj til børn under tre år.
Siden 2011 har virksomheden samarbejdet med Cradle to Cradle, og Tarketts linoleum- og trægulve er i dag Cradle to Cradle-certificeret på sølvniveau.
- Næste år lancerer vi en ny generation af vinylgulve til både hjem og offentlige rum. Den første kollektion kommer i løbet af foråret og er designet til køkken, entre og børneværelser. Det bliver starten på arbejdet med at udfase ftalater fra alle vores fabrikker og bidrage til et bedre indeklima, siger Kenn H. Nielsen, der er administrerende direktør i Tarkett A/S.
Tarkett har produceret gulve i Norden siden 1886 og beskæftiger i dag cirka 11.000 medarbejdere på 30 fabrikker i over 100 lande. I 2012 omsatte virksomheden for 2,3 milliarder euro.