23948sdkhjf

Pengene på plads til ny skøjtehal i Frederikshavn

Om et år kan en ny skøjtehal, Iscenter Nord, stå klar i Frederikshavn. De nødvendige 36 mio. kr. til projektet er nu på plads. ArkiNord har slået stregerne til skøjtehallen.
Elite Nord Frederikshavn, som står bag ishockeyholdet Frederikshavn White Hawks, har nu fundet de 15 mio. kr., der sammen med 21 mio. kr. fra Frederikshavn kommunen skal til for at finansiere opførelsen af en ny isarena i Frederikshavn.

- Vi skal lige have nogle juridiske deltaljer på plads, men vi har de 15 mio. kr., siger formand i Elite Nord Frederikshavn A/S, Peter Conradsen, til kanalfrederikshavn.dk.

Pengene er fundet hos en række samarbejdspartnere. Men hvem investorerne er, vil Peter Conradsen ikke offentliggøre endnu.

Mulig byggestart i april
Byggeriet af den nye hal ventes at strække sig over syv måneder. I bedste fald kan byggeriet sættes i gang til april og stå klar allerede i oktober næste år. I værste fald kan byggestart blive rykket helt til 2015.

Firmaet Arki Nord har tegnet den nye hal, som får plads til 3.600 tilskuere, heraf 1.000 siddepladser. Hallen bygges sådan, at tilskuerkapaciteten kan udbygges til 5.000. Der bliver også mulighed for at opsætte skyboxe. En del inventar fra det nuværende hal genbruges, men hallen vil fremstå som ny.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093