23948sdkhjf

Trælastdirektør skifter uniform: Nu bliver Roslev til Davidsen

Med konkurrencemyndighedernes godkendelse har Davidsen taget hul på processen med at omdanne fire midtjyske forretninger

I Skive, Holstebro, Herning og Ikast er der sat gang i en transformation af de fire forretninger, der hidtil har udgjort Roslev Trælasthandel.

Efter konkurrencemyndighederne har godkendt Davidsens overtagelse af selskabet, skal facadernes XL-Byg skiftes ud med de finskejede sønderjyders blå-hvide blokbogstaver.

For både sælger og køber har det dog været vigtigt at fastholde det lokale kendskab og sikre en glidende integration, og det afspejler sig i valget af den nye regionsdirektør Jørn Christiansen, som er tidligere direktør og medejer af Roslev Trælasthandel.

- Vi har nået en milepæl med omdannelsen af de fire nye Davidsen-afdelinger, og jeg er enormt glad for at fortsætte rejsen i det midt- og vestjyske, siger Jørn Christiansen i en pressemeddelelse.

- Med stærke kræfter i ryggen har vi rammerne til at fortsætte den lokale vækst og udviklingen af de fire afdelinger i et marked, som kun er blevet mere konkurrencepræget de senere år og kræver store investeringer i indkøb og logistik, lyder det videre.

Få synlige ændringer

Hos Davidsen glæder adm. direktør Henrik Clausen sig over, at kæden med opkøbet har styrket sin position i det midt- og vestjyske, og han understreger, at regionens kunder ikke behøver indstille sig på gennemgribende forandringer.

- Davidsen vægter det lokale kendskab og varesortiment højt, og for kunderne i de fire nye afdelinger vil de mest synlige ændringer være facadeskiltene med Davidsens logo, der nu kommer op, siger Henrik Clausen og fortsætter:

- På sigt bliver varesortimentet udviklet yderligere med fokus på at tilbyde de varer, som efterspørges af vores professionelle kunder i lokalområdet, ligesom man kender det fra resten af Davidsen-kæden, og i fremtiden vil de professionelle kunder naturligvis også få adgang til vores landsdækkende logistikservice.

Opkøbet af Roslev Trælasthandel er blot et af tre, Davidsen annoncerede i august. Opkøbene af Tømmergaarden A/S og CF Petersen & Søn A/S forventes gennemført i første halvår 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062