23948sdkhjf

Randers Tegl investerer i produktionen

En ny produktionslinje til et tocifret millionbeløb skal imødekomme stigende efterspørgsel fra både ind- og udland.
Trods fortsat lav byggeaktivitet oplever Randers Tegl stigende efterspørgsel på teglklinker til udendørs brug.

Virksomheden har derfor besluttet at investere et tocifret millionbeløb i en ny produktionslinje på Hammershøj Teglværk i Tjele mellem Viborg og Randers. Arbejdet påbegyndes i november måned, og efter planen vil det nye anlæg være produktionsklar sidst på foråret 2014.

Teknisk direktør Kresten Hansen fortæller, at effektivitet og især fleksibilitet er nøgleord for det nye anlæg. Begge dele er vigtige faktorer i forhold til de senere års udvikling i efterspørgslen, der går i retning af belægningsklinker i tegl og nye formater i teglsten.

- Både i Danmark og på eksportmarkederne er der stigende efterspørgsel på teglklinker til udendørs brug. Det viser sig gennem bygherrers og rådgiveres større bevidsthed om bredden i teglklinkers anvendelsesmuligheder til for eksempel pladser, parker, indkørsler og terrasser, hvor stor holdbarhed og farveægthed er et krav, siger Kresten Hansen og fremhæver også specialproduktion til mere specielle byggeopgaver som et område med stigende efterspørgsel.

- Danske teglværkers produktion til sådanne opgaver har hidtil været en omkostningstung og tidskrævende proces, forbundet med meget håndarbejde. Den nye produktionslinje vil i langt højere grad gøre det muligt for bygherrer og rådgivere at få opfyldt ønsker om specielle udtryk og løsninger, forklarer han.

Udover investeringen er rettet mod den ændrede efterspørgsel, forventer man hos Randers Tegl, at de muligheder, det nye anlæg repræsenterer, generelt vil øge interessen for at anvende teglprodukter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105