23948sdkhjf

Nye regler: Over 480 virksomheder autoriseret til asbestnedrivning

Antallet af virksomheder med autorisation til asbest-arbejdet er vokset hastigt i løbet af januar

482 danske virksomheder kan nu lovligt beskæftige sig med nedrivning af asbestholdige materialer. 

Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Siden årsskiftet har det krævet autorisation for virksomheder at beskæftige sig med asbestholdigt materiale, og den seneste måned er det gået stærkt. I starten af januar kunne knapt 270 virksomheder bryste sig af at være autoriseret på feltet, men nu nærmer antallet sig altså 500. 

Autorisationen sikrer, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer til sikker håndtering af asbest.

- Asbest udgør en sundhedsfare, og korrekt nedtagning er afgørende for både arbejdere og omgivelser. Det er baggrunden for autorisationsordningen, siger kontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Hun peger på, at det er vigtigt at sikre, at håndværkere har den nødvendige autorisation, da manglende overholdelse kan føre til arbejdsstop og sundhedsrisici.

- Det er en god ide altid at sikre sig, at håndværkerne har den nødvendige autorisation. Ellers risikerer man, at Arbejdstilsynet stopper arbejdet, hvis de kommer på tilsyn på byggepladsen, og værre endnu, at asbestarbejdet ikke bliver udført forsvarligt, så asbestfibre spreder sig til omgivelserne, siger Evy Boe Madsen. 

Privatpersoner må ikke længere selv fjerne asbestholdige materialer, da det kan medføre bødestraf. Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til at tjekke autorisationsregistret på deres hjemmeside, før man engagerer et firma til asbestrelaterede opgaver. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094