23948sdkhjf

Stark åbner nyt, stort byggecenter på Sydsjælland

Stark åbner et nyt 10.500 kvm stort byggecenter med fokus på bæredygtighed og innovation

Stark udvider den danske forretning.

Torsdag i denne uge har trælastgiganten åbnet et nyt byggecenter i Næstved på 10.500 kvm. Centret tilbyder over 50.000 varenumre, et distributionscenter og maskinudlejning.

Placeringen af af det nye Stark-center nøje overvejet, så det kommer bedst muligt til gavn for regionen og Sydsjælland.

- Vi vil være tæt på der, hvor der bygges, og Næstved er virkelig en by i vækst. Det skal være nemt og bekvemt for håndværkerne i området at handle byggematerialer hos Stark, siger Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Stark Danmark, i en pressemeddelelse.

Byggeriet af Stark Næstved har haft særligt fokus på bæredygtighed og innovation. Forretningen er konstrueret som et træbyggeri, der sigter mod en lavemissionsklasse og en DGNB Guld-certificering.

- Stark Næstved er et strålende eksempel på, hvordan innovative byggemetoder og materialevalg, der reducerer CO2-forbruget, kan implementeres med succes, siger Jan Bo Petersen, trælastdirektør i Stark Næstved, i pressemeddelelsen.

Forretningen har derudover en bærende konstruktion i limtræ, hvor der er anvendt 700 kubikmeter. Facaden er bygget af kasseret træ, der består af 2200 kassetter med 60 km træ i forskellige bredder og profiltyper.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126