23948sdkhjf

El-installatør fremtidssikrer 35 ansatte

Efter 27 år i front for Idestrup El har indehaver Lars Berthelsen givet slip på ejerskabet for at fremtidssikre virksomheden og høste fordele her og nu

I Idestrup på Falster har Lars Berthelsen spekuleret i en rum tid. For hvordan fremtidssikrer man en virksomhed og dens omkring 35 ansatte, når der ikke står en naturlig arvtager klar i kulissen?

- Jeg har selv overtaget en række mindre virksomheder i årenes løb, som er blevet en integreret del af Idestrup El – og jeg ønskede ikke at sælge Idestrup El til en større virksomhed, som bare ville absorbere virksomheden, fortæller den nu tidligere indehaver i en pressemeddelelse.

Ved årsskiftet blev Idestrup El nemlig en del af sammenslutningen Koble, og dermed fortsætter virksomheden under eget CVR-nummer og med eget brand, ligesom Lars Berthelsen bliver på direktørposten.

- Jeg er stolt over nu at vide, at det, jeg og medarbejderne har bygget op gennem årtier, kan køre videre – og at vi samtidig bliver en del af noget større, som tilfører os værdi på en lang række parametre, siger direktøren, der peger på administration, indkøb, uddannelse og netværk som eksempler.

– Men der ligger også et kæmpe potentiale i, at vi nu får kolleger over hele Danmark, i og med at vi har landbrugskunder i alle landets regioner, siger Lars Berthelsen.

Stort potentiale i fællesskabet

Idestrup El, der især har mange kunder inden for landbruget, bliver typisk tilknyttet i forbindelse med større opgaver som nybyggeri, renovering eller installation af en bred vifte af automatiserede anlæg og udsender i den forbindelse et team i den periode, opgaven står på. Men når der efterfølgende skal laves service på systemerne, kan det være dyrt at sende en medarbejder til den anden ende af landet for at udføre en mindre opgave.

- I Koble-regi vil vi nu kunne samarbejde med lokale partnere, som kan udføre de mindre serviceopgaver for vores kunder. Og samtidig vil vi kunne trække på deres mandskab i spidsbelastninger. Der ligger en enorm synergi i på den måde at være en del af et stort og tæt netværk af dygtige installatørvirksomheder, og jeg ser meget frem til at udfolde det potentiale i praksis, siger Lars Berthelsen.

Desuden ser Idestrup El-stifteren frem til den sparring og erfaringsudveksling, den nye ejerstruktur giver adgang til, både i form af andre virksomhedsledere i sammenslutningen og Kobles ledelse.

- Jeg får masser af idéer, og jeg tror på, at det kan gøre både mig og virksomheden endnu bedre, når jeg kan sparre med nogle kompetente folk, der kan prikke til mig og sige, ’måske denne løsning vil være endnu bedre?’, før jeg sætter mine idéer i søen, lyder det.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047