23948sdkhjf

Arkitekt og ingeniør i samarbejde om ikonbyggerier

Med afsæt i energiselskabets SE’s nye domicil i Esbjerg vil GPP Arkitekter og det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller sikre mere bæredygtigt og flot erhvervsbyggeri ved motorvejene.
Arkitektfirma GPP Arkitekter, som sammen med det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller nu etablerer et tæt samarbejde med det formål at hjælpe investorer og virksomheder med at skabe de ikonbyggerier, der gør en tur på motorvejsnettet til en designmæssig oplevelse.

Motorvejsnettet går ofte gennem landets mest naturskønne områder. Derfor er det vigtigt, at det industri- og administrationsbyggeri langs vejene, er både smukt og bæredygtigt. I forhold til traditionelt betonbyggeri er det bemærkelsesværdigt lidt dyrere at bygge pænt og bæredygtigt. Samtidig vil det forbedre virksomhedens image. Sådan lyder argumentationen bag samarbejdet.

Forbilledligt SE-domicil
Baggrunden for initiativet er virksomhedernes tætte samarbejde i forbindelse med opførelsen af energiselskabets SE’s cirkelrunde domicil ved motorvejen i Esbjerg. Byggeriet betegnes af eksperter som et af tidens mest spektakulære byggerier. GPP stod for det arkitektoniske, mens Sloth Møller havde ansvaret for den udfordrende konstruktion.

- Sammen har vi et indgående kendskab til de muligheder virksomhederne har for at etablere sig tæt på motorvejsnettet. Vi ved der er et opsparet behov, og derfor forudser vi adskillige nye projekter lige fra den dansk-tyske landegrænse i syd og til Aalborg i nord. Specielt strækningen fra Vejle til Aarhus er i fokus fordi den er meget trafikeret. Strækningen fra Aarhus og gennem Silkeborg er også interessant, fastslår direktør Jørgen Z. Krat fra Sloth Møller, og tilføjer:

- GPP og vi ved, vi kan samarbejde på den måde, der skaber værdi for andre. Det er vigtigt, når vi som team går ud til både investorer, virksomheder og entreprenører. Vi har de ideer og løsninger, der gør en forskel.

Sammen med GPP Arkitekter har Jørgen Z. Krat løst adskillige byggeopgaver langs motorvejsnettet eksempelvis Hørkrams distributionscenter lidt syd for Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078