23948sdkhjf

150 mio. kr. Aabybro-projekt udbydes som OPS

Strategien for opførelsen af Ny Aabybro Skole, der gik i stå med Sjælsøs konkurs, er klar. Ud fra de eksisterende tegninger udbydes projektet som et samlet udbud i Offentligt Privat Samarbejde.
Styregruppen bag projektet vedrørende opførelse af Aabybro skole har, på grund af Sjælsø´s konkurs, besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at projektet med baggrund i Cebras tegninger udbydes som et samlet udbud i et Offentligt Privat Samarbejde.

De arkitektoniske intentioner i det oprindelige vinderprojekt videreføres dermed, og der er indgået aftale med Cebra med henblik på at udarbejde et programprojekt, som skal anvendes ved det efterfølgende udbud.

- Det har været afgørende for Jammerbugt Kommune, at det skulle være det ønskede vinderprojekt, der skulle gennemføres og siden meddelelsen om konkursen har der været arbejdet ihærdigt med at undersøge de forskellige muligheder for at sikre dette, hedder det i en pressemeddelelse fra Jammerbugt Kommune.

Ekstern vurdering bag beslutning
Flere konsortier har meldt sig på banen med interesse for at gennemføre projektet og alle henvendelser har været genstand for en juridisk vurdering.

For at være helt sikre på, at alle udbudsretlige regler bliver overholdt, har Jammerbugt Kommune anmodet Kammeradvokaten om en såkaldt second opinion – det vil sige Kammeradvokatens uafhængige vurdering af de udbudsretlige konsekvenser ved de forskellige løsningsmuligheder.

Det er Kammeradvokatens vurdering, der ligger til grund for indstillingen til kommunalbestyrelsen om et nyt udbud med baggrund i Cebras projekt.

Nyt udbud giver tryghed
- Det var naturligvis ærgerligt med konkurssituationen, men jeg glæder mig samtidigt over, at det er afklaret, at vinderprojektet udarbejdet af Cebra bliver opført, og at vi nu har lagt os fast på et nyt udbud frem for den usikkerhed og de risici, der har været forbundet med at overføre projektet til andre konsortier, udtaler borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade.

Det forventes, at den nybyggede skole kan tages i brug fra starten af skoleåret 2016. Projektet forsinkes dermed et år.

- Det er dog en forsinkelse, som vi godt kan leve med – det væsentlige er, at skolen får gode og inspirerende rammer, og at vi får det arkitektoniske fyrtårn for Jammerbugt Kommune, som vi har ønsket os, slutter Mogens Gade.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105