23948sdkhjf

Byggecenterkæde skifter topchef

Efter 19 år i front for Bygma A/S giver Klaus Hadsbjerg til januar stafetten videre, når han skifter til en ny stilling i koncernen

Ved årsskiftet overtager Michael Madsen posten som adm. direktør i Bygma A/S. Det oplyser den familieejede byggecenterkæde fredag morgen i en pressemeddelelse.

Med mere end 30 års erfaring i forskellige roller i Bygma er det en velkendt profil der dermed erstatter Klaus Hadsbjerg i direktørstolen.

De seneste 20 år har han været ansvarlig for Region Syd, der omfatter 13 forretninger, og han er således et naturligt valg som arvtager, lyder det fra Bygma.

- Michael er et velkendt og respekteret navn både internt blandt kollegaer, eksternt blandt samarbejdspartnere og generelt i byggebranchen. Han har en lang historie i Bygma, der går helt tilbage til hans ungdom, udtaler Koncernchef Peter H. Christiansen og fortsætter:

- Han har over tid opbygget stærke faglige og menneskelige kompetencer, han har en enestående sans for at drive forretning – og ikke mindst besidder han et unikt kendskab til Bygma.

Ny rolle efter 19 år

Efter 19 år som adm. direktør for den danskejede leverandør til byggeriet giver Klaus Hadsbjerg dermedstafetten videre og træder i stedet ind i en direktørrolle i Bygma Gruppen, hvor han får til opgave at have det overordnede ansvar for to af koncernens udenlandske selskaber, Húsasmiðjan i Island og Bechcicki i Polen.

Peter H. Christiansen fremhæver Klaus Hadsbjergs store andel i Bygmas succes og er derfor også glad for, at han har valgt at fortsætte i Bygma-koncernen:

- Klaus har gennem næsten to årtier ydet en stor indsats for koncernen og været en nøglespiller i vores succes og vækst. Derfor glæder det mig, at han fortsat vil være tilknyttet koncernen, om end i en anden rolle og på nedsat tid, med fokus på vores aktiviteter i Island og Polen, siger koncernchefen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119