23948sdkhjf

Fjerde generation sælger kendt firma

Ishøj Hegn, der har rødder tilbage til 1919, er kommet på nye hænder

De findes over hele landet, byggepladser omkranset af trådhegn prydet med Ishøj Hegns blå logo. Nu skifter ejerskabet i familiefirmaet hænder.

Thomas Bentsen, som i forvejen ejer Pit Hegn i Ringe på Fyn, overtaget selskabet og udvider dermed sin portefølje af hegn, porte og sikring.

- Mange kender det blå Ishøj-skilt, som sidder på utallige hegn, porte og låger over hele landet, og vores mål er at skilte endnu mere med Ishøj Hegn og løfte virksomheden til nye højder, siger Thomas Bentsen i en pressemeddelelse.

Købet sker via Thomas Bentsens holdingselskab, TBCN Holding A/S, og han bliver eneejer af hegnfirmaet samt og indtræder i rollen som bestyrelsesformand.

Fortsætter med ejerleder

- Ishøj Hegn A/S har altid været en ejerledet virksomhed, og det fortsætter, påpeger Clement Petersen, fratrædende næstformand.

Han er desuden repræsentant for familien Miilmann Petersen, som har ejet Ishøj Hegn i fire generationer.

- Vi har vurderet, at Thomas Bentsen med sin erfaring som ejerleder og sit indgående branchekendskab kan tilføre virksomheden de nødvendige ejerressourcer, lyder det også fra Clement Petersen.

De to hegnsvirksomheder, Ishøj Hegn og Pit Hegn, fortsætter som to selvstændige søsterselskaber. Der er ingen planer om en sammenlægning, understreges det i forbindelse med handlen.

Organisationen hos Ishøj Hegn fortsætter uændret med den nuværende direktør, Jens Viggo Rasmussen, og alle medarbejdere. Desuden vil de eksisterende kompetencer i firmaet være udgangspunkt for den fremtidige strategi.

ISHØJ HEGN A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 17,1 17,8
Resultat af primær drift -1,2 -1,4
Resultat før skat -1,5 -1,6
Årets resultat -1,2 -1,2
Balancestatus 28,3 27,4
Egenkapital 10,2 11,4
Antal ansatte 61 61
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088