23948sdkhjf

Veludført byggeprojekt snupper pris ved Building Awards

Til torsdagens Building Awards på The Plant på Amager skulle blandt andet Projektudviklingsprisen uddeles, og her løb et sjællandsk projekt med sejren

Bo- og byggefællesskabet Sjællandsk Muld vinder Projektudviklingsprisen ved Building Awards 2024.

Sammen med TRÆ i Aarhus og Lærlingenes Hus på Bornholm udgjorde det Hvalsø-baserede byggeprojekt trioen af finalisterne.

Prisen hylder projekter, som udmærker sig særligt i en hellig treenighed af innovation, arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed, som samtidig beriger omgivelserne.

Sjællandsk Muld var nomineret for den tilgang, som bofælleskabsudvikleren Almenr i samarbejde med entreprenøren Enemærke & Petersen og tegnestuen Effekt har haft til bo- og byggefællesskabet. 

Det særlige ved projektudviklingen er, at de, der faktisk skal bo og leve i landsbyen, har været løbende involveret i byggeprocessen. Blandt andet har de haft mulighed for at komme med krav og ønsker, som har medvirket til at hæve barren for bæredygtighed og kvalitet.

Og noget af det, som juryen faldt for, var, hvordan en koordineret samarbejdsindsats mellem alt mellem beboere og bygherrer har kastet et højkvalitetsbyggeri af sig med plads til kærlighed for den arkitektoniske æstetik med tagudhæng og et byggeri i lutter åndbare materialer.

En projektudvikling, der har været så forbilledlig, at den nu belønnes med...ja... Projektudviklingsprisen.

Planen for Sjællandsk Muld er, at 35 familier skal i slutningen af 2024 flytte ind i bofællesskabet lidt uden for Hvalsø.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074