23948sdkhjf

Gazelle vokser med lysets hast: - Det er fuldstændig vanvittigt

Teknikentreprenør med kometfart mangler ansatte – desperat

De er gået fra syv til 51, og nu jagter Kronjyllands El-service endnu en gang medarbejdere. Hele 10 af slagsen.

Det skriver Randers Amts Avis

Teknikentreprenøren oplever nu for første gang problemer med at finde de ansatte, den mangler, oplyser direktøren til Randers Amts Avis. 

"Vi har nu passeret de 80 mand (inkl. lejefolk) og mangler DESPERAT gode og dygtige montører til både projekter og til service!", fremgår det af et LinkedIn-opslag fra Kronjyllands El-service. 

Vanvittig fart 

Virksomheden har gazellefart; den har i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst – og tilmed samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Det har godt nok været en hård omgang, men det er fint nok, siger direktør Thomas Lorentzen til Randers Amtsavis om den massive vækstkurve.

Kronjyllands El-service sluttede sig i begyndelsen af året til InstallatørGruppen.

Fra syv til 80 

Virksomheden er beliggende i Randers, blev grundlagt i 2018 og har i dag cirka 60 medarbejdere foruden 18, der er "lejet ind". 

I 2018/19 var der blot syv fuldtidsstillinger hos teknikentreprenøren. 

Mens antallet af fuldtidsmedarbejdere lød på 19 i 2019/20, tog det et stort hop til 29 i 2020/21, 42 i 2021/22 og til at være på 51 i 2022/23.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093