23948sdkhjf

Trods fremgang i omsætningen: Konkurser gav røde tal hos entreprenør

Selvom GK Danmark løftede omsætningen i årets tredje kvartal sammenlignet med sidste år, gik entreprenøren markant tilbage på bunden

To store kundekonkurser og nedskrivninger af projekter blev kostbar for teknikentreprenøren GK Danmark.

Det fremgår af den norske koncern GK Gruppens seneste kvartalsregnskab.

Selvom indtægten går frem sammenlignet med sidste år i koncernens danske forretning, kommer GK Danmark, der har hovedkontor i Odense, ud af tredje kvartal med røde driftstal. 

For med driftsindtægter i tredje kvartal på knap 116,5 mio. kr., der var fire pct. over budgettet, kommer GK Danmark ud af kvartalet med et underskud på knap 6,7 mio. kr. 

Kundekonkurserne endte samlet set med at koste teknikentreprenøren otte mio. kr.

- Det var lidt af en lussing, vi fik der, og særligt den ene af de to konkurser var stor, siger Jørgen Christensen, adm. direktør i GK Danmark, med henvisning til sin egen forretning i et interview med Licitationen.

På trods af kostbare konkurser er forventningerne til det endelige årsresultat stadig positive for GK Danmark. Det skyldes særligt, at serviceforretningen fortsætter fremgangen, hvor efterspørgslen inden for særligt energioptimering og bæredygtige energiløsninger er stor.

- Driften er i god gænge, hvor der særligt servicekontrakter , ligesom flere kommuner, vi har rammeaftaler med, efterspørger nye løsninger. Der er fortsat stor interesse for bæredygtige løsninger, og det bliver en drivkraft bag vores vækst, siger Jørgen Christensen.

Blandt de største afsluttede projekter i kvartalet er fagentrepriserne VVS, Ventilation, brandsikring og sprinkling til skole- og kulturhuset Lysningen i Viborg samt sprinklerentreprisen i Incuba Next i Aarhus.

GK DANMARK A/S - Q3
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 116,5 96,2
Driftsresultat -3,7 1,8
Resultat før skat -4,2 0,9
Ordreindgang 69 89,6
Ordrebeholdning 229,8 263,5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094