23948sdkhjf

Efter seks års ventetid: Millionprojekt genopstår fra budgetgraven

Der skulle budgetoverskridelser og et genudbud til, før projektet endelig faldt i hak

Seks år og et genudbud senere. 

Nu kan 72 boliger i Middelfart endelig renoveres – en hovedentreprenør er valgt. Og der kommer 20 nye almene boliger med i købet. 

Det skriver Fyens Stiftstidende

Det bliver Hansson & Knudsen A/S, der skal stå for at renovere boligorganisationen Civicas afdeling Bjerggården i Middelfart. Derudover skal der opføres en ny tredje sal, der kommer til at rumme 20 lejligheder. 

Millioner over budget

I løbet af foråret og sommeren 2021 havde Civica et udbud af en totalentreprise på renoveringsprojektet i spil og fandt frem til fem prækvalificerede firmaer

Da Civica gjorde status i sensommeren 2021, kunne man konstatere, at tilbuddene lå markant over det forventede budget. Forklaringen skulle ifølge boligorganisationen findes i de ekstraordinært høje priser i byggebranchen.

Budgetoverskridelserne i udbud lå mellem 15 og 17 mio. kr.

Derfor besluttede Civica at vente med et genudbud, til markedet var mere normaliseret. Det var det øjensynligt i slutningen af 2023, da Civica udbød hovedentreprisen i begrænset udbud med en anslået kontraktsum på 80 mio. kr.

Ifølge Fyens Stiftstidende har beboerne i Bjerggården indvilget i en højere stigning i huslejen, så den nu vokser med 14 procent udover 23 procent, man sagde ja til i første omgang, ligesom boligorganisationen selv påtager sig flere opgaver for at sænke entreprisens omkostninger. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141