23948sdkhjf

Flere fejl på nedstyrtet Aarhus-altan: Ubrugelig på ubestemt tid

Boltene i den altan, der i september styrtede ned i Aarhus, var placeret forkert. Sådan lyder konklusionen i en uafhængig rådgiverundersøgelse

Beboerne i boligejendommen på Peter Sabroes Gade i Aarhus, hvor en altan styrtede ned fra 3,5 meters højde i slutningen af september, må ikke bruge deres altaner på ubestemt tid. Altanerne skal først forstærkes.

Det skriver Ingeniøren.

Det er konklusionen, efter at en rådgiver har gennemgået konstruktionen og fundet frem til, at boltene i muren er placeret forkert.

- Rådgiverens foreløbige vurdering er, at det er placeringen af boltene på beslaget, der er årsag til, at den styrtede ned…Placeringen er også uheldig i et murfelt op ad en døråbning. Det gør jo ikke situationen bedre, forklarer Jens Rønsholt, der er byggesagkyndig i ejendomsinvestorvirksomheden Koncenton, der står for bygningen, og som har fået undersøgt ejendommens altaner, til Ingeniørens BuildingTech.

Otte unge mennesker i begyndelsen af 20'erne befandt sig på altanen, da den pludselig rev sig fri fra væggen den 29. september og styrtede 3,5 meter ned fra den private lejlighed i Aarhus.

Koncenton har efter et påbud fra Aarhus Kommune fået ABC Rådgivende Ingeniører til at undersøge ejendommens altaner.

Ingeniørundersøgelsen af ydermuren viser, at altanen styrtede ned, fordi de bolte, som altanen var fastgjort med, kun gik ind i formuren, og at beslagene sad tæt på dørfalsen - i den del af murværket, hvor styrken er lavest.

Hvordan altanerne skal sikres, er endnu ikke fastlagt, men det vil ikke være nok at udskifte de nuværende bolte, der kun går ind i formuren, med længere bolte, der kan nå ind og få fat i bagmuren.

Der er heller ikke nogen dato på, hvornår udbedringen kan ske, men Koncentons mål er, at det skal ske hurtigst muligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062