23948sdkhjf

MT Højgaard tyvstarter campusbyggeri til trecifret millionbeløb

Byggeriet af nye lokaler til professionshøjskolen UCL på kajkanten i Svendborg går først for alvor i gang efter årsskiftet

En af landets største entreprenørfirmaer, MT Højgaard, har netop taget fat på de indledende øvelser til byggeriet af et nyt campus til erhvervsakademiet og professionshøjskolen UCL i Svendborg.

- Det første, der kommer til at ske, er, at vi skal banke prøvepæle i jorden. Det er pæle, der skal fortælle os noget om styrken i jorden. Det gør vi, inden vi begynder at banke de "rigtige" pæle ned, da det kan fortælle os noget om dimensionerne, og længden på dem, vi skal bruge. Det er jo dem, der skal danne basis for og holde på den bygning, der kommer ovenpå, forklarer René Edslev, der er afdelingschef ved MT Højgaard, til Fyens.dk.

MT Højgaard vandt sammen med Skala Architecture og Niras konkurrencen om det nye undervisningskompleks på Svendborg Havn i maj.

Selvom entreprenørens folk er rykket ind, begynder byggeriet først for alvor efter lige nytår, hvor pæleramning er programsat til 2. januar 2025.

Mens byggeriet står på, vil der ifølge René Edslev være 20-40 arbejdende på pladsen.

Ingen pris

UCL’s Campus Svendborg Havn bliver cirka 5.800 kvm, som skal rumme 550 studerende fra sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen, film- og produktionsledelsesuddannelsen og læreruddannelsen.

Hvor meget byggeriet koster, står hen i det uvisse. Tidligere var der forlydender om en pris på mere end 200 mio. kr. Da holdet med MT Højgaard i front blev præsenteret som vinder, var det uden omtale af en kontraktsum.

Bygningen ventes at stå klar i sommeren 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125