23948sdkhjf

Råstoffer handler også om service og godt naboskab

En del af virksomheden Dansk Miljø & Genbrug er blevet transformeret til den nye virksomhed SR – Sjællandske Råstoffer, der fremover vil fortsætte med at levere samme høje kvalitet og service – men nu med en række forbedringer og en udvidet tilstedeværelse på Sjælland.

Tidligere i år blev en gren af virksomheden Dansk Miljø & Genbrug udskilt som en selvstændig virksomhed, der nu lyder navnet SR – Sjællandske Råstoffer. Virksomheden er specialiseret i udvinding af råstoffer, og navneskiftet afspejler et ønske om at øge fokus på at levere kvalitetsprodukter til bygge- og anlægssektoren, forklarer Kristian Østerholm, driftschef i den nye virksomhed: 

“Vi er meget begejstrede for denne ændring og ser frem til at præsentere Sjællandske Råstoffer som en stærk spiller på markedet for råstoffer. Vores kunder kan forvente samme høje kvalitet som altid, men nu med endnu bedre service og flere muligheder.”

Med nye og forbedrede faciliteter, samt flere lokationer rundt omkring på Sjælland, kan vi tilbyde endnu bedre service og fleksibilitet til kunderne. Driftschef Kristian Østerholm

Har varerne når kunderne skal bruge dem

Sjællandske Råstoffer leverer bl.a. grus, sand og sten til byggeriet, og virksomhedens kunder spænder fra små entreprenører til større infrastrukturselskaber, der kræver store mængder materialer til motorvejsprojekter, boligbyggerier og industribyggerier. Også private kan dog nyde godt af at handle direkte med rækken af grusgrave på Sjælland.

“Med nye og forbedrede faciliteter samt flere lokationer rundt omkring på Sjælland kan vi tilbyde endnu bedre service og fleksibilitet til kunderne. Mangel på råstoffer er en kendt udfordring i branchen, men vi gør nu alt, hvad vi kan for at garantere forsyningssikkerhed, så vi har varerne, når kunderne skal bruge dem. Det sikrer vi ved at hæve produktionen og koncentrere os om de produkter, vi er gode til,” siger Kristian Østerholm.

Bæredygtighed og godt naboskab i fokus

Arbejdet i en grusgrav er med til at forandre landskabet, og derfor har man i Sjællandske Råstoffer implementeret en række bæredygtighedstiltag, der skal fremtidssikre både driften og naturen. Tilsvarende er man løbende i dialog med naboer for at sikre, at påvirkningen af lokalområdet er så minimal som muligt.

“En grusgrav er typisk i funktion i 10 år, hvorefter vi reetablerer naturområdet. Vi etablerer eksempelvis søer, skråninger og paddehuller til tudser. På den måde giver vi noget tilbage til naboerne, samtidig med at vi tager hensyn til biodiversiteten,” siger Kristian Østerholm, der har fungeret som driftschef siden januar 2024.

Netop naboskabet og bæredygtigheden ligger ham meget på sinde, og det gælder også i forhold til Sjællandske Råstoffers ønske om at etablere flere afdelinger rundt om på Sjælland og Lolland-Falster.

FAKTA: Sjællandske Råstoffer

Sjællandske Råstoffer er specialiseret i udvinding og distribution af råstoffer som grus, sand, sten og andre mineraler, der bruges i bygge- og anlægssektoren. Virksomheden har en række grusgrave og produktionsfaciliteter spredt ud over Sjælland, hvilket gør dem til en vigtig leverandør til byggeri og infrastrukturprojekter i Danmark, især på Sjælland.

Se mere på www.sjra.dk

Kilde: Sjællandske Råstoffer

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078