23948sdkhjf

Norsk koncern åbner krigskassen: Udvider igen i Danmark

Med det seneste opkøb dækker Håndverksgruppen nu 21 danske virksomheder med en omsætning på over 560 millioner kroner

Norske Håndverksgruppens opkøbsridt i Danmark vil ingen ende tage. Denne gang er Ballerup-baserede Malerteam Henrik Munck blevet en del af koncernen, som rykkede ind i Danmark for to år siden.

- Med Malerteam Henrik Munck om bord styrker vi yderligere vores tilstedeværelse i Storkøbenhavn og på Sjælland, siger Frederik Stage Olsen, landechef for Håndverksgruppen i Danmark, i en pressemeddelelse.

Senest overfladekoncernen åbnede krigskassen var i juli, hvor tre malerfirmaer blev indlemmet i gruppen. 

Med det aktuelle opkøb har Håndverksgruppen nu 21 virksomheder i sin danske portefølje med en samlet omsætning på mere end 560 mio. kr. Seneste

- 2024 har været et rigtig godt år, og vi fortsætter med at tiltrække solide håndværksvirksomheder, der deler vores værdier og ambitioner om vækst og udvikling, siger Frederik Stage Olsen.

Om Håndverksgruppen

  • Håndverksgruppen blev etableret i juli 2020 i Norge af 30 håndværksvirksomheder. Siden da har Håndverksgruppen etableret sig i Sverige (april 2021), Danmark (november 2022) og Tyskland (september 2023). 
  • I dag har Håndverksgruppen 149 håndværksvirksomheder i de fire lande.
  • Håndverksgruppen har en samlet omsætning på mere end 7 mia. norske kr. og beskæftiger omkring 4.500 medarbejdere.

  • Håndverksgruppen er ejet af medarbejdere og FSN Capital.
  • Gruppens virksomheder tilbyder alle former for overfladebehandling inden for maling, fliser, murværk og gulvbelægning.

Kilde: Håndverksgruppen

Malerteam Henrik Munck blev etableret i 1986 og har været drevet af Henrik Munck selv lige siden. I dag har virksomheden 25 ansatte og en årlig omsætning på omkring 30 mio. kr.

Malerforretningen opererer hovedsageligt i Storkøbenhavn og på Sjælland og leverer en bred vifte af malerydelser til staten og kommunerne samt forsikringsopgaver, større renoveringer og vedligeholdelsesarbejde for boligforeninger. De har også flere længerevarende aftaler med større kunder, hvoraf nogle er børsnoterede.

Lærerig proces

Malerteam Henrik Munck fortsætter som hidtil med samme navn og lokale tilhørsforhold. Alle ejere vil geninvestere en del af vederlaget og blive aktionærer i Håndverksgruppen.

Vi kender allerede flere af virksomhederne i HG og har fået et godt indblik i fordelene ved at være en del af et større fællesskab, siger Henrik Munck.

- Gennem denne proces har jeg også lært en masse. At se virksomheden fra et andet perspektiv har givet os meget at reflektere over, uddyber han.

Om processen frem mod medejerskab har Frederik Stage Olsen tidligere forklaret, at der bliver lavet meget forarbejde, før nye medlemmer inviteres ind i ejerkredsen. Ifølge direktøren tager det ofte 10 - 12 uger fra første kontakt, til parterne skriver under på en aftale.

Den norske koncern, der samlet tæller i omegnen af 4.500 ansatte på tværs af fire lande, er primært ejet af de tidligere virksomhedsejere og nøglemedarbejdere, der sidder på 55 pct. af ejerskabet, mens kapitalfonden FSN tegner sig for de resterende 45 pct.

MALERTEAM HENRIK MUNCK ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 14,3 14,9
Resultat af primær drift 2,4 3,3
Resultat før skat 2,3 3,3
Årets resultat 1,8 2,6
Balancestatus 9,9 10,9
Egenkapital 3,7 4,4
Antal ansatte 25 27
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.337