23948sdkhjf

Italiensk entreprenør anker udelukkelse

Ny udvikling i sagen, hvor danske byggesager har fået det norske vejvæsen til at holde italienske Itinera væk fra udbud

Kritik og konflikt på store danske byggerier som Storstrømsbroen samt supersygehusene i Odense og Køge har kostet den italienske entreprenør Itinera udelukkelse fra et projekt ved Statens Vegvesen, Norges pendant til det danske Vejdirektoratet.

Det vil italienerne dog ikke finde sig i. Itinera har derfor anket den dom, som gav Statens Vegvesen ret til at afvise selskabet med henvisning til problemerne på de danske byggerier.

Det skriver DR.dk.

Med anken vil Itinera både have afgørelsen omstødt og milliardprojektet, hvor de ikke fik lov at byde, sat på pause i mellemtiden.

Nordmændene har dog ingen planer om at bremse arbejdet:

- Selvom Itinera har anket, er det ikke aktuelt for os at lave om på en afvisning, som retten gav os medhold i, og vi kan heller ikke efterleve ønsket om at sætte anskaffelserne på stand by i flere måneder. Dertil er processen kommet alt for langt, siger Kjell Inge Davik, udbygningsdirektør i Statens Vejvæsen, til, DR.dk.

Fra Itinera udtaler Barry Crouchman, Scandinavian Area Manager, at selskabet investerer store beløb for at overholde sine forpligtigelser i Danmark, samt at det er ”en af hjørnestenene i Itinera-koncernens virksomhedskultur” at overholde arbejdsretlige forpligtelser.

Medhold i arbjedsretten

Statens Vegvesens bandlyste Itinera fra bud i tre år i forbindelse med, at selskabet søgte om en kontrakt på et motorvejsprojekt i Nordnorge til en værdi på op mod 4 mia. kr.

Det skete ifølge Kjell Inge Davik efter et baggrundstjek, inden entreprenørerne godkendes til den norske stats projekter, hvor problemramte danske projekter spillede en afgørende rolle.

Siden slog Arbejdsretten i Norge fast, at udelukkelsen af Itinera var i orden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152