Efter konkurser og genstart: Direktør handlede efter bogen
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/58437663.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1200&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=960&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=528&accessToken=f5fdda6ff44ef4140611efb9cad6da408b2eca431d9722570194568626b3285e)
Efter en tre måneder lang rekonstruktion genopstod modulbyggeren Container Living i december sidste år i en reduceret udgave.
Tingene forløb inden for lovens rammer, da direktør Brian Gade fik pustet nyt liv i selskabet, der opførte og udlejede containerejendomme til kontorer og boliger.
Det viser seneste information til kreditorerne i konkursramte Container Living Production ApS, ifølge Vejle Amts Folkeblad.
- Det er bare en blåstempling af, at vi har håndteret tingene korrekt, og at der ikke har været noget at sætte en finger på, siger Brian Gade til avisen.
Konkurskarantæne
- En person kan pålægges konkurskarantæne, hvis personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
- Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får forbud mod at deltage i ledelsen af de typer af selskaber, hvor man ikke hæfter personligt eller ubegrænset for selskabets forpligtelser.
Kilde: Domstolsstyrelsen
Konkurserne i Container Living-koncernen startede med Container Living Holding og spredte sig til i alt ni selskaber.
Samlet er der anmeldt krav på 35,1 mio. kr. mod Container Living Production, der som det andet selskab i koncernen blev begæret konkurs. Størst på listen over kreditorer er moderselskab Container Living Holding.