23948sdkhjf

Danske arkitekter modtager international arkitekturpris

Aart Architects blev i weekenden hædret i London, hvor den danske tegnestue modtog The International Hotel & Property Award for Kulturværftet i Helsingør.
400 arkitekter og designere fra hele verden deltog fredag den 20. september i The International Hotel & Property Awards 2013. Prisuddelingen fandt sted i Hurlingham Club ved Themsen i centrum af London og blev uddelt af det engelske designmagasin ‘design et al’, der med prisen hædrer de bedste byggeprojekter rundt om i verden.

Aart Architects modtog prisen i kategorien ’best cultural and public property’ for med Kulturværftet i Helsingør at have pustet nyt liv i Helsingørs gamle skibsværft og tilført byen en ny oplevelsesrig dimension.

Kulturværftet er resultat af en gennemgribende renovering og ombygning, som har skabt rammer for et mangfoldigt kulturliv og samtidig bevaret det gamle skibsværfts identitet og historiske betydning for byen.

25.000 stemte på nettet
The International Hotel & Property Awards adskiller sig fra de fleste arkitekturpriser ved ikke at have en jury. I stedet bliver de nominerede projekter præsenteret online, hvor fagfolk og arkitekturinteresserede fra hele verden kan stemme på deres favorit til at løbe med den internationale arkitekturpris. Hele 25.000 afgav i år deres stemme.

Kulturværftet modtager The International Hotel & Property Award mindre end en måned efter selv at have dannet ramme om verdens største designpris, INDEX: AWARDS 2013. Kulturværftet har tidligere modtaget Tyndpladegruppens Arkitekturpris 2011 og The Structural Award 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11