23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Togfonden DK skaber 32.000 job

Der er nu skabt sikkerhed for timemodellen, og det er der masser af perspektiver i, mener Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Regeringens aftale med DF og EL om etablering af en togfond med øremærkede midler til timemodellen på jernbanen, er på plads.

Ikke mindre end 28,5 mia. kr. er det beløb, der i regeringens nye aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten skal finansiere den såkaldte timemodel, som i fremtiden vil give danskerne mulighed for at rejse mellem København og Aarhus på blot to timer. Det får ifølge Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri, stor betydning for både Danmark og entreprenørbranchen.

- Aftalen betyder ikke blot beskæftigelse til 32.000 mand fordelt over hele anlægsperioden. Den giver også danske entreprenørvirksomheder mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer der er behov for, hvis vi skal klare os i konkurrencen med internationale virksomheder såvel på det danske marked som i udlandet, siger branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, Niels Nielsen.

Der er i aftalen om øremærkning af de 28,5 mia. kr. fra kulbrintevirksomheden i Nordsøen lagt op til, at afvigelser mellem det realiserede og det forudsatte merprovenu fra Nordsøbeskatningen skal håndteres over finanspolitikken.

- For bygge- og anlægsbranchen er det positivt, at der med aftalen er skabt sikkerhed for, at aftalen gennemføres – også hvis pengene fra beskatningen ikke kommer som forudsat. For skulle det være tilfældet, vil finansieringen ske via finanspolitikken. Dermed er vi sikre på, at aftalen ikke blot er en gang varm luft, men en garanti for, at pengene til togfonden kan findes – også hvis Nordsøbeskatningen ikke giver det ønskede resultat, siger Niels Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125