23948sdkhjf

Nordsø-milliarder investeres i kollektiv trafik

En harmonisering af beskatningen i Nordsøen sender ca. 28,5 mia. kr. over i Togfonden DK, der skal sikre kollektive og bæredygtige trafikinvesteringer.
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik tirsdag aftale om en harmonisering af beskatningen i Nordsøen.

Aftalen betyder, at alle selskaber, der har aktivitet i Nordsøen, fra 2014 og frem beskattes efter samme regler. Aftalen indeholder desuden en overgangsordning, som, ifølge partierne bag, giver selskaberne ”en rimelig overgang til de nye regler”.

Harmoniseringen af beskatningen skønnes at indebære et akkumuleret merprovenu på ca. 28,5 mia. kr., når der er korrigeret for statens andel i Dong og Nordsøfonden. Aftaleparterne er enige om, at pengene afsættes til etablering af Togfonden DK.

- Når vi vælger at afsætte provenuet fra aftalen til Togfonden DK, er det et led i regeringens samlede bestræbelser på at trække Danmark i en grønnere og mere klimavenlig retning. Som Klima- og energiminister er jeg stolt over, at vi bruger penge fra Nordsøen til at styrke den kollektive trafik, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Midlerne i Togfonden DK udmøntes overordnet med udgangspunkt i Timemodellen og elektrificering af hovedjernbanestrækningerne i Danmark. Aftalepartierne tager senere stilling til den nærmere udmøntning af midlerne i Togfonden DK.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.501