Skjøde vinder gymnasieudbygning
Tietgen Handelsgymnasium i Odense bygger en ny 2.800 m² hal til 25 mio. kr. Entreprenørfirmaet H. Skjøde Knudsen fra Vissenbjerg har vundet totalentreprisen.
Den 26. september afholdes 1. spadestik på en ny sportshal ved Tietgen Handelsgymnasium i Odense. Herefter går entreprenørfirmaet H. Skjøde Knudsen i gang med projektet den 1. oktober.
Projekt til 25 millioner
Firmaet med base i Vissenbjerg har vundet totalentreprisen på projektet, der samlet omfatter 2.800 m². Ud over sportshallen skal der også opføres en ny bygning med fire klasseværelser. Bygningen skal samtidig binde gymnasiets eksisterende bygning sammen med den nye sportshal.
Tietgen Handelsgymnasium investerer 25 mio. kr. i nybyggeriet.