23948sdkhjf

MT Højgaard fejrer tidsmæssige lean-triumfer

Stedbevidsthed i byggeplanlægningen har øget overblikket og dermed mærkbart på flere af totalentreprenørens byggeprojekter.
Når boligkarréen Horisonten 2 om kort tid kan tages i brug på C.F. Møllers Allé i den nordlige del af Ørestad, så står den færdig cirka to måneder før planlagt.

Og det skyldes ikke bare heldigt vejr eller god håndværkerkondi, hvis totalentreprenør MT Højgaard selv skal forklare successen. Det er et resultat af stadig bedre planlægning med lean-byggeri, fortæller proceskonsulent Kristine Ann Barnes.

Hun mener, successen især skyldes, at man har udbygget sit tidsplanlægningsprogram.

Hvor man tidligere planlagde, hvornår enkelte opgaver som maling og gulv skulle udføres, så har man nu indføjet en ekstra dimension i planlægningen, hvor det også angives, nøjagtigt hvor i byggeriet at maleren befinder sig og på hvilke tidspunkter.

Fra det rene anarki
Den såkaldt lokationsbaserede planlægning har ifølge Kristine Ann Barnes forbedret arbejdsklimaet på byggepladserne mærkbart.

- Tidligere kunne man proppe en gulvmand, en maler og en vvs-installatør ind i samme lejlighed et vist antal dage for at få udført nogle opgaver, hvor de så kunne lægge arm om, hvem som først skulle til. Det var jo ren anarki.

Og netop håndværkerne har været årsag til metodens gennembrud, mener hun.

Mens hun har oplevet chefer bag skriveborde som nærmest uforstående over for metoden, så har hun omvendt oplevet, at metoden taler håndværkernes sprog.

- Maleren nu, han begynder at stråle, når han ser, at han har en hel opgang at arbejde med for sig selv, og når han ved, at gulvmanden er i gang på et bestemt sted og tidspunkt, så er det også nemmere for maleren at komme og spørge, om han gerne må komme til, hvis man har et mindre ærinde. Man har en helt ny forståelse og respekt for hinandens arbejde.

Stor tidsbesparelse i gennemsnit
Ifølge Kristine Ann Barnes har planlægningsystemet "fjernet hullerne i osten rent tidsmæssigt".

Eksempelvis kunne man i forbindelse med en renovering af en boligblok på Nordsjælland få færdiggjort en tagkonstruktion i løbet af 9 uger med lokationsbaseret planlægning. En rent tidsstyret planlægning ville have løbet op i 12 ugers arbejde.

Siden man for cirka fem år siden begyndte at udbygge den tidsstyrede planlægning med lokationsbaseret planlægning, har man i gennemsnit skåret byggetiderne ned med 20 procent, fortæller hun.

Det er dog langt fra alle totalentrepriser, som udføres efter disse principper, men Kristine Ann Barnes håber, at stadig flere bygherrer får øjnene op for fordelene:

- De sidste tre år er det virkelig gået stærkt. Vi har afleveret byggeprojekter før tid og fejl og mangler bliver mindsket. Vi er i en stokkonservativ branche, hvor det er svært at komme igennem med noget nyt, men nu vil bygherrerne kunne se, at stadig flere byggerier er færdige før tid. Nu kommer succeshistorierne, siger hun.

Artiklen er en del af temaet Lean.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112