23948sdkhjf

Installatørsammenslutning opretter første eget firma

Firmaet skal udføre sprinkleropgaver for både virksomhederne i Installatørgruppen og for andre virksomheder i Danmark

Den hastigt voksende sammenslutning af installatørfirmaer af alle afskygninger, Installatørgruppen, sætter strøm til et nyt forretningsben.

GL VVS, der i 2023 var med til at etablere sammenslutningen, har oprettet Installatørgruppens første sprinklervirksomhed.

GL Sprinkler bliver navnet på det nye selskab, som desuden bliver det første selvstændige selskab, som gruppen selv opretter.

- Installatørgruppen har manglet kompetencerne til at kunne udføre sprinkleropgaver, og derfor er jeg også meget glad for at kunne starte dette op sammen med Lau (Schødts, red.), udtaler Steen Almsgaard, der i forvejen er adm. direktør i GL VVS og får samme titel i det nye sprinklerfirma, i en pressemeddelelse.

Lau Schødts har ni års erfaring indenfor salg, projektering og udførelse af sprinklerarbejde og kommer fra Dansk Sprinkler Teknik. Han har tidligere arbejdet med både Steen Almsgaard og GL VVS, og i GL Sprinkler får han titlen som afdelingschef.

- Det er en enormt god mulighed for mig for at kunne fortsætte med det, jeg brænder for, samtidigt med at jeg kan være med til at starte noget nyt op fra bunden, siger Lau Schødts.

Arbejder ikke kun for gruppen

GL Sprinkler skal udføre sprinkleropgaver for både virksomhederne i Installatørgruppen og for andre virksomheder i Danmark.

Virksomhedens primære adresse vil være i Herlev, mens der også vil være en afdeling i Odense. Fokus vil primært fokusere på nybyg, erhverv, boliger, hoteller, parkeringskældre-/huse og haller.

Som en del af GL VVS bliver GL Sprinkler en del af Installatørgruppen.

- Vi søger hele tiden nye måder at kunne udvikle Gruppen, og med GL Sprinkler lykkes vi i den grad med at udvide kompetencerne i gruppen, udtaler Jesper Leen Jensen, Områdechef Øst i Installatørgruppen.

Samlet omfatter Installatørgruppen 23 virksomheder med cirka 1.300 medarbejdere og en samlet omsætning på 2,3 mia. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109