23948sdkhjf

Udvikler investerer trecifret millionbeløb efter konkurs

Det lysner igen for et 110 boliger stort byggeri, der blev sat i stå efter konkurserne René Birchs GMB-koncern

For to år siden solgte den midtjyske matador René Birch sit livsværk, Birch Ejendomme, til den britiske kapitalfond Aermont Capital. Nu overtager selskabet så et stort boligbyggeri i Middelfart, der ellers blev sat i stå, da René Birchs nye selskaber i GMB-koncernen blev ramt af en række konkurser tidligere på året.

Omkring 200 mio. kr. står Birch Ejendommes samlede investering i det 110 boliger store projekt til at løbe op i, fortæller Thomas Bertelsen, medejer og direktør for Birch Ejendomme, til Fyens.dk.

- Vi har købt, fordi vi havde ledig kapacitet efter i foråret at have solgt ejendomme for 700 millioner, og fordi Middelfart er et attraktivt område, fortæller Thomas Bertelsen til mediet.

Ejendomsselskabet overtog, som beskrevet tidligere på ugen, det fynske boligprojekt fra ejendomsudviklingsselskabet Chrøis & Lund. I processen er navnet ændret fra Skrillingehøje til Lucernehøjen.

Udvikleren var godt i gang med byggeriet af boliger i et og to plan, da husfabrikken GMB-konkurserne ramte. 

I stedet for at give sig i kast med at finde håndværkere til at færdiggøre boligerne, valgte selskabet at sælge til Birch Ejendomme. Den manøvre var hovedårsagen til Chrøis & Lund underskud på 10 mio. kr. i seneste regnskabsår.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11