23948sdkhjf

Skruen er strammet om asbestarbejde

I løbet af sommerferien har Arbejdstilsynet ændret kravene til nedrivning af asbestholdige bølgeeternittage

Virksomhederne arbejder på højtryk hos tusindvis at danskere, der ønsker at få udskiftet tagplader, før de kommende krav om autorisation træder i kraft ved årsskiftet.

Hen over sommerferien har Arbejdstilsynet så ændret kravene ved nedrivning af asbestholdig bølgeeternit, lyder det nu fra Dansk Håndværk.

- Ændringen betyder, at arbejdet ikke længere kan udføres som arbejde med lavt støv-niveau, medmindre virksomheden ligefrem med konkrete målinger kan dokumentere, at det ikke er nødvendigt, udtaler Dansk Håndværks chefjurist Susanne Oldenburg i en pressemeddelelse.

- Det betyder at arbejdet nu som altovervejende hovedregel skal anmeldes til arbejdstilsynet ligesom arbejdsgiver skal sikre, at en række krav om brug af værnemidler, baderum og registrering i den krævede protokol over arbejdet bliver opfyldt, uddyber hun.

Luftmålinger bag ændring

Regelændringen sker ifølge Arbejdstilsynet som en konsekvens af resultaterne fra et projekt om luftmålinger af asbeststøv, som blev gennemført for at få mere viden om overholdelsen af grænseværdien for asbest.

Som arbejdsgiver skal man nu gå ud fra, at det ved nedrivning af asbestholdige bølgetage er nødvendigt at bruge åndedrætsværn under arbejdet for at overholde grænseværdien for asbest, og at arbejdet er omfattet af lovgivningens krav om anmeldelse til Arbejdstilsynet og adgang til to omklædningsrum adskilt af et baderum.

- Ændringen betyder også at arbejdet nu er omfattet af lovgivningens krav om, at det skal anmeldes til arbejdstilsynet og at arbejdsgiveren skal registrere de ansatte i den krævede protokol, når de arbejder med nedrivning eller nedtagning af asbestholdige bølgeeternittage, siger Susanne Oldenburg.

Den nylige ændring i reglerne har ikke betydning for den kommende ændring i arbejdsmiljøloven fra 1. januar 2025 som indebærer, at virksomheder, der skal varetage indvendigt, såvel som udvendigt nedrivningsarbejde – herunder nedrivningen af asbesttage - skal have en særlig asbestautorisation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078