23948sdkhjf

Plejehjemsprojekt midlertidigt stoppet

Etableringen af et korttidscenter på Leos Plejehjem i Tønder er indstillet med øjeblikkelig virkning efter fund af skimmelsvamp. Det vil gøre projektet 5,7 mio. kr. dyrere end ventet.
Det skriver JV.dk.

I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i den forbindelse er der konstateret skimmelsvamp på alle etager i hovedbygningen. Dog er forekomsterne store i kælderetagen.

Fundet af skimmelsvamp og dets betydning for den oprindelige pris for etableringen af et korttidscenter har fået Tønder Kommune til at se sig om efter alternative placeringer af centret.

- Inden vi beslutter, hvad vi gør, så skal vi have undersøgt alle muligheder, for det er mange penge, det drejer sig om, siger formand for kommunens sundhedsudvalg, Kirsten Dahlmann, til JV.dk.

Fordyrer projektet med 5,7 mio. kr.
Mens kommunen undersøger alternative placeringer og pris er byggeriet sat i stå med øjeblikkelig virkning.

Byggeriet på Leos Plejehjem vil ifølge de første udregninger bliver 5,7 mio. kr. dyrere end oprindeligt planlagt. Ekstraomkostningerne på plejehjemmets 1. og 2. sal har været i licitation og ligger på 1,6 mio. kr. Arbejdet i kælderetagen vil ifølge et overslag løbe op i 4,1 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078