23948sdkhjf

Prøver igen med stormombrust slotsprojekt

Det næste store skridt mod igen at få gang i det 350 millioner kroner dyre projekt ved Nyborg Slot er taget. Anlægslov er sendt i høring

Næste skridt mod igen at få gang i det store renoverings- og byggeprojekt ved Nyborg Slot er taget med en anlægslov, som nu er sendt.

Efter at ligget i dvale i fire år fik slotsprojektet nyt liv for halvanden måneds tid siden, da Kulturministeriet og partnerkredsen Nyborg Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania aftalte finansiering for udbygningen af det historiske slot.

- Det kan ikke gå hurtigt nok med at få gang i maskinerne, så vi kan se et færdigrenoveret Nyborg Slot med en ny ringmur, højere tårn og en flot formidlingsbygning, udtaler Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i en pressemeddelelse.

- Nu har vi fundet pengene, som har reddet projektet. Det glæder mig meget, at vi nu tager det næste vigtige spadestik, tilføjer ministeren.

Byggeprojektet forventes at være afsluttet i 2028 inden for en samlet ramme på 327,6 mio. kr.

Slotsprojektet har været i gang siden 2014, men byggeriet blev sat i stå i 2020 efter en afgørelse i en klagesag i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Frist i august

Høringsfrist på den nye anlægslov er 23. august, og det forventes ifølge Kulturministeriet, at loven behandles i Folketinget i år.

Som led i projektet ved Nyborg Slot skal der anlægges nye bygninger, restaurere og forhøje et vagttårn samt bearbejde landskabet omkring slottet.

Et sådant projekt skal underkastes en vurdering af konsekvenserne for miljøet, og Slots- og Kulturstyrelsen har derfor sendt en miljøkonsekvensrapport om anlægsprojektet i offentlig høring.

Frist for bemærkninger til miljøkonsekvensvurderingen er 23. august 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088