23948sdkhjf

Museumsombygning til 40 mio. kr. nærmere i Aalborg

En omfattende ombygning af Aalborg Historiske Museum centralt i byen får vind i sejlet med støtte fra Magistraten. Nu går jagten på finansiering ind.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

En bygning, der åbner sig mod omgivelserne og opfylder moderne udstillingskrav samt en ny cafe med historisk menu. Det kan Aalborg Historiske Museum få indenfor tre år, hvis alt falder i hak.

Prisen for de store ændringer ligger på anslået 40 mio. kr. Med en støtteerklæring fra Magistraten i Aalborg kan museet nu gå i gang med at jagte finansieringen blandt fonde og andre samarbejdspartnere. Hertil har Aalborg Kommune givet tilsagn om at matche den økonomiske støtte, det lykkedes at finde.

Kan være på plads om tre år
Arkitektfirmaet C.F. Møller har tegnet et projekt for ombygningen i samarbejde med kommunikationsbureauet Kollision.

- Der bliver en del logistik i det, og der skal ske yderligere bearbejdning af oplægget i helhedsplanen, siger museumsdirektør Lars Nørbach om projektet til Nordjyske Stiftstidende.

Når finansieringen er på plads skønner museumsdirektøren, at det vil tage et par år at realisere projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125