23948sdkhjf

Kildebjerg Ry overtager 28 grunde

Efter langvarige forhandlinger har Kildebjerg Ry nu indgået en aftale med Proark ApS, som gennem de senere år har haft ansvar for salget af nogle parcelhusgrunde og anlæggelsen af golfbanen i Kildebjerg Ry.
Hovedpunkterne i aftalen er, at Kildebjerg Ry overtager jordarealerne, som golfbanen er anlagt på, og køber det nybyggede klubhus, der har stået ubenyttet i en periode. Samtidig får Kildebjergselskabet en økonomisk erstatning fra Proark, ligesom Kildebjerg Ry overtager de resterende 28 parcelhusgrunde langs Kildebjerg Skovvej - den del af Kildebjerg Ry, som aktuelt er under udvikling.

- Denne aftale er en rigtig god nyhed for os og for Silkeborg Ry Golfklub, som driver golfanlægget. For i kraft af aftalen er de væsentligste usikkerhedsmomenter omkring golfbanen og dens fremtid fjernet – både på kort og på langt sigt, siger direktør for Kildebjerg Ry, Jens Mastrup.

Kildebjerg Rys bestyrelse konfirmerede aftalen på et møde mandag. Hermed er Proark helt ude af Kildebjerg Ry.

En milepæl er passeret
Med aftalen med Proark afsluttes et vigtigt kapitel i udviklingen af Kildebjerg Ry med projektets fire elementer boliger, erhverv, fritid og natur, hvor golfbanen er en hjørnesten.

- Vi har nu passeret en milepæl. Anlæggelsen af golfbanen er afsluttet, og driften af den er i optimale rammer. Og vi kan glæde os over, at golfbanen blev realiseret på det oprindeligt planlagte meget ambitiøse niveau - trods de økonomiske problemer, som Proark løb ind i i anlæggelsesfasen. Trods vanskelighederne undgik vi at stå tilbage med en middelmådig discount-bane. Det bekræftes igen og igen af, at de golfspillere, der bruger banen, alle er meget begejstrede, konstaterer Jens Mastrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081