23948sdkhjf

Kan vi lære BIM af briterne?

BIM Aarhus gentager succesen, når blandt andre Foster+Partners og Arup gæster Arkitektskolen Aarhus til BIM-konference den 3. oktober.
Der var fuldt hus, da organisationen BIM Aarhus sidste efterår inviterede til konference på Arkitektskolen i Aarhus. Dengang var temaet BIM i Finland, og denne gang er fokus på et andet af foregangslandene inden for Building Information Modeling, nemlig Storbritannien.

På konferencen torsdag den 3. oktober 2013 kan BIM Aarhus således præsentere et team af Storbritanniens førende rådgivere, entreprenører og organisationer, der vil fortælle om BIM-udviklingen i et af de mest innovative internationale udviklingsmiljøer.

Indlægsholderne repræsenterer to af verdens mest kendte rådgiverfirmaer, Foster+Partners og Arup, samt en af de største britiske entreprenørvirksomheder, Laing O’Rourke, og The Royal Institute of British Architects.

- Det er et helt unikt team, der gæster konferencen. Indlægsholderne, der alle er dybt involvere i de senere års udvikling indenfor BIM, vil sætte den britiske regerings visionære målsætning om fuldt BIM-samarbejde inden 2016 ind i en faglig kontekst, siger Eigil Nybo fra BIM Aarhus.

Den britiske regering offentliggjorde i maj 2012 sin ”Construction Strategy”, der omfatter et fuldt integreret digitalt samarbejde mellem alle byggeriets parter ved anvendelse af 3D BIM. Den britiske regering har i et tæt, engageret og forpligtigende samarbejde med alle områder af byggeindustrien iværksat et program, der vil modernisere hele byggesektoren over en periode på fire år frem mod 2016. Målet er at reducere de økonomiske omkostninger, CO2-belastningen og driftsomkostningerne med 20 procent.

- Alle indlægsholdere er dybt involverede i de senere års udvikling inden for BIM. De vil fremlægge indlæg, der tegner et billede af BIM, både i dag og visioner for fremtiden, og de vil gøre os klogere på den britiske regerings inspirerende og ambitiøse vision om brugen af BIM i Storbritannien, siger Eigil Nybo.

Konferencen BIM United Kingdom afholdes på Arkitektskolen Aarhus torsdag den 3. oktober 2013 klokken 09.00-15.30. Det er gratis at deltage. Tilmelding med navn og firma på info@bimaarhus.dk inden den 26. september 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078