23948sdkhjf

Nu tæller Installatørgruppen 20 firmaer

Endnu et selskab tilslutter sig Installatørgruppen, som dermed tæller en snes virksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer

20 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring 2,2 mia. kr. og mere end 1300 medarbejdere. 

Det er status for Installatørgruppen, efter Hansen El A/S i Fredericia har sluttet sig til gruppen af virksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

- Med deres kernekompetencer og stærke position i Fredericia sikrer og styrker vi i Installatørgruppen både vores geografiske dækning og vores kompetencer indenfor el, siger Peter Frandsen, direktør i Installatørgruppen, i en pressemeddelelse.

26 medarbejdere

Hansen El er en el-installationsvirksomhed beliggende i Fredericia. Familievirksomheden blev grundlagt i 2005 af Ove Hansen og beskæftiger i dag 26 medarbejdere. 

HANSEN EL A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 20,5 20,3 17,9
Resultat af primær drift 8,7 7,7 6,5
Resultat før skat 8,7 7,6 6,5
Årets resultat 6,7 5,9 5,0
Balancestatus 13,1 11,4 10,7
Egenkapital 7,2 6,4 6,0
Antal ansatte 25 26 28
Kilde: CVR

Kernekompetencer er traditionelle og intelligente elinstallationer, IT- og fiberinstallationer og energioptimering samt rådgivning og projektering. Kundesegmenterne omfatter industri, offentlige- og private virksomheder, boligforeninger, erhvervsejendomme og private boliger.

Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen beholder Hansen El sit firmanavn, ledelse, medarbejdere og kontor.

Meget mere på vej

Installatørgruppen præsenterede i foråret selskabets første årsrapport. Den viste et underskud på små 15 mio. kr.

Det skyldes diverse etableringsomkostninger, forklarede adm. direktør Niels Meidahl og økonomidirektør Mathias Ringsted i den forbindelse.

Vækstambitionerne er ifølge Niels Meidahl på, at gruppen kan tælle plus 40 selskaber i 2025 og i 50-60 ved udgangen af 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109