23948sdkhjf

Nytænkning gav bedre effektivitet på frikøling

Der er efterhånden fyldt godt op med kølepumper i kælderen hos emballageproducenten RPC Superfos. Behovet for kølevand er derfor enormt både til køling af støbeforme og maskiner.
24 timers drift, 365 dage om året i 18 år. Der var ikke noget at sige til, at de to gamle 55 kW Grundfos CM-blokpumper på plastfabrikken i Randers efterhånden var godt slidte. Jagten på deres afløsere handlede dog ikke kun om kapacitet, men også om energibesparelser. En Grundfos Pump-Audit havde vist, at udskiftning til en ny CRE-løsning ville give besparelser på 25 procent på energikontoen.

For køling er alfa og omega for produktionen hos RPC Superfos. Med døgnproduktion på alle maskiner kan et driftsstop ikke indhentes, og sikkerhed for levering er altafgørende, når kundegruppen tæller nogle af verdens største fødevarevirksomheder.

Pumpekapaciteten er derfor dimensioneret, så kun 80 % udnyttes. Det giver plads til, at en pumpe kan tages ud af drift, hvis reparation skulle blive nødvendig. Derfor handlede gennemgangen af pumperne også om at finde en løsning med de rigtige dimensioner.

- Der kan snart ikke stoppes flere pumper ind i kælderen, fortæller Mogens Simonsen, der gennem de seneste 15 år er blevet en markant personlighed i køleteknikken på RPC Superfos. Han tæller sig frem til, at kølekælderen i dag huser en pumpestation med tre styk Grundfos CRE90 af ældre model, en pumpestation med tre styk Grundfos CR64, et MPC-E-anlæg med tre styk CRE90-pumper, syv andre enkeltstående Grundfos-pumper op til 18,5 kW – og som det nyeste et MPC-E-anlæg af de store med fire styk Grundfos CRE90-pumper, 18,5 kW-motorer og med plads til den femte CRE90, når behovet opstår.

Booster-pumperne breder sig
Det var salgsingeniør Johnny Schou fra Grundfos, der for snart fire år siden fik den alternative idé at indføre de store, kompakte booster-pumper på RPC Superfos.

- Man tænker jo som regel på MPC-løsningerne som trykforøgerstationer i vandforsyningen. Men nu, hvor de som standard er i stand til at håndtere medietemperaturer fra 0 til 120 °C, kan de også bruges som trykholdestationer i fjernvarmen, og i Randers beviser de, at de er velegnede til store køleopgaver, fortæller salgsingeniøren.

Og køleopgaven hos RPC Superfos er stor. Derfor bidrager et større frikølingsanlæg på taget af bygningen også til en god økonomi i den ellers energikrævende køleproces.

Ifølge Mogens Simonsen fandt man ved pumpegennemgangen ud af, at firmaet kunne udnytte kølefladerne på frikølerne mere effektivt, hvis man lod en pumpestation klare opgaven i stedet for en pumpe på hver frikøler. Så hvor RPC Superfos tidligere standsede pumperne om sommeren og gik over til kompressorkøling kører MPC’en nu hele året.

Når installationen er en udfordring
Pladsen i kælderen er som nævnt trang – det samme gælder adgangen til kælderen. Når de kompakte pumpestationer ankommer til Randers, skiller Grundfos-montørerne anlægget ad uden for bygningen, transporterer stumperne gennem døren og samler det hele igen i kælderen.

Her skal pumperne så tilsluttes den 450 m3 store vandtank, der forsyner køleanlægget. Og det er lidt af en opgave, når tilslutning af en MPC-løsning med fire styk CR90-pumper kræver, at der bores et 350 mm stort hul til en ny rørføring.

I en tank fyldt med vand! Hvordan gør man det? Jo, man gør som Mogens Simonsen: hyrer et professionelt dykkerfirma til opgaven.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094