23948sdkhjf

Strammer skruen om social dumping

Med en ny aftale slår et bredt flertal i Folketinget en streg under, at ordnede forhold og fair konkurrence skal være et grundvilkår på det danske arbejdsmarked

Et bredt flertal på Christiansborg styrker indsatsen mod social dumping med en ny aftale.

Ordnede forhold og fair konkurrence skal være et grundvilkår på det danske arbejdsmarked, lyder det fra parterne bag aftalen.

- Vi vil ikke finde os i, at nogle virksomheder igen og igen udsætter deres medarbejdere for fare, udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer blandt andet mulighed for at stoppe entreprenører, der gentagne gange alvorligt bryder reglerne, bedre mulighed for at føre kontrol med boliger udlejet af arbejdsgivere til deres ansatte og styrket indsats mod brug af illegal arbejdskraft på danske arbejdspladser.

- Nu får Arbejdstilsynet nogle ekstra redskaber. Det skal bidrage til at stoppe de brodne kar og sikre ordentlige forhold på danske arbejdspladser. Det er til gavn for både lønmodtagere og de mange virksomheder, der spiller efter reglerne, fortsætter ministeren.

Foruden regeringen tæller partierne bag den nye aftale Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Kernepunkter i aftalen

Med aftalen om en styrket indsats mod social dumping sættes der ind på ni områder:

  • Intensiveret tilsyn og entreprenørstop
  • Boligtilsyn
  • Styrket indsats mod illegal arbejdskraft
  • Brancherettet indsats mod ikke reelt selvstændige
  • Tættere samarbejde i komplicerede social dumping sager
  • Forebyggende indsats i form af udbredt viden om regler og rettigheder mv. på det danske arbejdsmarked
  • IT-forbedringer i RUT
  • Brancherettede indsatser i udvalgte sektorer
  • Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105