Nyt nulenergi-boligområde bryder med traditionerne
A2 Arkitekterne står bag et nyt boligområde ved Holstebro. Her skal bygges 25 energiproducerende boliger spækket med ny, grøn teknologi.
Skivevej ved Holstebro ligger jord til et nyt boligområde med superhøjisoleret lavenergiboliger med tilførsel af energi fra bæredygtige energiformer.
Området er designet af A2 Arkitekerne, og målet er med arkitektfirmaets ord at opføre boliger, der er klædt på til fremtidens krav - både arkitektonisk og teknisk - at opføre spændende og attraktive nul-energi-boliger.
Plads til alle - og forandringer
De 25 boliger i området kommer i henholdsvis 65 m2, 95 m2 og 120 m2, så de er tilpasses både enlige, par og familier. Samtidig er boligerne disponeret, så de let kan udvides. Hermed kan den enkelte bolig udvides i takt med at arealbehovet for beboerne ændrer sig.
Boligens primære rum og kerne er køkkenalrummet, med køkken, spiseplads og stue. I køkkenalrummet følger loftet tagets skrå hældning, hvilket giver interessante rumlige virkninger. Det er et lyst hovedrum midt i boligen, med naturligt og behageligt lysindfald fra et stort nordvendt vinduesparti.
Folk er klar til nyt boligdesign
Nul-energi-stemplet har dog stor betydning for arkitekturen; hele boligens sydvendte væg er beklædt med solceller og går i lige linje fra kvist til jorden.
Men trods det anderledes boligdesign forventer Alice Højmark Storgaard fra A2 Arkitekter, at folk vil tage godt imod de energirigtige huse:
- I 70' erne byggede man nogle huse, som var energirigtige, men som var alt for moderne til den tid. Vi mener, at almindelige mennesker i Holstebro i dag er ved at blive så åbne og miljøbevidste, at de vil tage imod moderne arkitektur. Men vi har stadig beholdt nogle referencer til det almindelig parcel-og rækkehus i udseende og materialevalg, siger arkitekt Alice Højmark Storgaard til Dagbladet Holstebro.