23948sdkhjf

Nyt konsortium vil vinde opgaver på Lolland-Falster

Byggefirmaet Brdr. Pedersen, installatørfirmaet Enelco, Bo-Hus og Vagns VVS - som repræsentant for GK Gruppen Danmark - har dannet ”Byggekonsortium Øst”.
Det skriver folketidende.dk.

Sammen repræsenterer de fire firmaer 250 mand. Gennem samarbejdet mener de fire, at de har kompetencer og styrke nok til at komme i betragtning til - og naturligvis vinde - opgaver på de store projekter, der skal gennemføres på Lolland og Falster de kommende år.

- Hvis vi skal være med i de store opgaver og holde aktivitet og opgaver hos firmaer her fra landsdelen, så er det nødvendigt, at vi arbejder sammen. Også i et formaliseret og forpligtende samarbejde. Derfor stifter vi det nye konsortium, siger Martin Pedersen fra Byggefirmaet Brdr. Pedersen i Nørre Alslev, der indtil videre administrerer konsortiet, til folketidende.

Første delmål er prækvalifikation til et stort renoveringsprojekt i Riddersborgparken i Nakskov samt byggeriet af en ny superskole i Nykøbing.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094